Når vi føler glæde i sin reneste form, så kan den larme og være højrøstet, ligesom børn der jubler eller fans på stadion når der bliver scoret. Det er ret sjældent at vi tillader os selv at være i denne følelse og det er der især tre årsager til:

• Det er for smertefuldt at miste glæden igen, så det er lettere aldrig rigtigt at føle den
• Janteloven
• Vores egen indre termostat (det maksimalt tilladte niveau af lykke), som vi har med os fra barndommen, hvor vi måske blev nedtonet og fik at vide, at vi skulle ”tage det roligt” eller ”dæmpe os” når vi var for overstadige og glade.

Især den sidste årsag kender jeg rigtig godt. At bo sammen med en syg mor i mine år som teenager påvirkede, at jeg ofte ikke følte, at jeg kunne tillade mig at være rigtig glad eller lade min glæde og latter larme, for der var jo faktisk ikke noget at være glad over… Jeg kan huske engang, at min mor italesatte det ved at sige ”hvordan kan du være glad når jeg er syg, er du slet ikke ked af det”. Det er vist ikke så underligt, at jeg lagde låg på.

Selvom dine forældre ikke nødvendigvis har italesat det så direkte, så kan bare et blik fra en forælder signalere til barnet at nu er det for meget, for højrøstet, for skabet og for glad. Alle børn vil gerne elskes af deres forældre og retter derfor straks ind – også på det usagte.

Har du adgang til din glæde i sin reneste form eller har du lært at lægge låg på? Hvordan kan du arbejde med at åbne mere op for at tillade denne følelse at få mere plads i dit liv? Hvis du er nysgerrig, så book en gratis afklaringssamtale.