Fattig er den, der altid vil have mere
Meningsfuldhed og taknemmelighed
Livskvalitet opnår vi ikke med en stor formue, men med meningsfuldhed og taknemmelighed. Jeg har hørt, at flere topchefer har erkendt, at det netop er denne higen efter materialistiske ting, der har gjort dem ulykkelige. Ofte bliver disse ting mere pligt end glæde og de mennesker, der har alt det, har sjældent tid til rent faktisk at nyde det. Når vi har rigtig meget, bliver det en ond cirkel, hvor der skal mere og mere til for at opnå følelse af glæde.
Der er to ting vi kan gøre:
- Flytte fokus fra hvad vi kan få, til hvordan vi kan bidrage. Meningsfuldhed giver en følelse af rigdom, som penge ikke kan købe.
- Være oprigtig taknemmelige for alt det vi allerede har i vores liv.
Meningsfuldhed og taknemmelighed er samtidig to ting, der især kan modvirke stress, så det er win-win.