Mia Arent kvadrat zoom

Mia Arent Stresscoach

Min helt store passion er, at hjælpe mine klienter ud af stress, begyndende stress eller hamsterhjulstilværelsen og hen imod et liv med mere overskud og glæde.

Hvad er stress

Stress er en naturlig biologisk reaktion der udløses i kroppen, når vi føler os fysisk truet, fysisk overbelastet, mentalt presses eller følelsesmæssigt overvældet. Når vi rammes af stress, skyldes det, at vi gennem længere tid har skulle håndtere opgaver eller udfordringer, der ligger over hvad vi evner med den tid og de ressourcer, vi har haft til rådighed. Ligeledes kan stress forårsages af bekymringer og tanker om vores fremtid, os selv og hvad andre tænker. Stressen kommer snigende, når vi ikke har tid til at lytte til vores egne behov, værdier og grænser for længe. Det er meget individuelt hvordan vi påvirkes af stress og listen af symptomer er lang.

Hvordan foregår stresscoaching

Et stresscoachforløb er meget individuelt og afhænger først og fremmest af graden af stress. Jeg starter med at afdække dit stresslandskab og vi identificerer årsagerne til din stress. Sessionerne er en blanding af coachende samtaler og vejledning.

Ved svær grad af stress vil det være nødvendigt at opsøge læge ift. sygemelding. Her vil jeg sideløbende kunne støtte og vejlede dig til at få en god praksis for ro, restitution og selvomsorg.

Ved middelstress vil vi, ud over at arbejde med at skabe balance og plads til restitution også se på trivsel, ressourcer og forbedringsmuligheder i dit liv. Ret ofte er uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre med til at påvirke vores krop og sind ubevidst og kan medvirke til øget stress.

Hvis du føler dig fanget i hamsterhjulstilværelsen eller er i tvivl om du har begyndende stress, kan jeg hjælpe dig med at få en hverdag med mere energi, overskud og glæde. Her kunne mit forløb ”Ud af mellemtilfredsheden” især være relevant for dig.

Stresscoaching giver dig redskaberne til at:

  • Sænke stressniveauet
  • Få mere energi, overskud og glæde i hverdagen
  • Få mindsket tankemylder og bekymringer
  • Få balance i livet og blive mere nærværende
  • Forebygge fremtidig stress
  • Være din egen bedste ven og få en praksis for ”mig-tid”, ro og restitution
  • Blive bevidst om dine værdier og hvordan du står fast på dem

Jo tidligere et forløb opstartes, jo bedre. Book en session, afklaringssamtale eller gratis stressrådgivningssamtale her.

Priser

Stresscoaching tilbydes i forløb af fem eller otte onlinesessioner af 75 min. varighed.

Et forløb på fem sessioner koster 4.500 kr.

Et forløb på otte sessioner koster 7.000 kr.

Vær opmærksom på, at hvad enten du er sygemeldt eller lider af stress, så har det indflydelse på din jobsituation og din arbejdsplads vil være interesseret i, at være en del af løsningen. Det er derfor i mange tilfælde muligt at spørge din arbejdsplads om de vil betale for et stresscoachingforløb.

Mia Arent i stol

”Mennesker med stress er ikke svage,
mennesker med stress har været stærke alt for længe”

Forebyggelse af stress

Du kan godt forebygge alvorlig stress. Det er essentielt, at du forstår din krops og psykes reaktioner på stress, når du ønsker at forebygge. Når du ved, hvilke hændelser, situationer eller tanker der stresser dig, er det afgørende at forsøge at få ændret de vilkår. Det er ligeledes væsentligt at lære og opbygge praksisser for ro og restitution samt at kunne lukke ned for tankemylder og bekymringer. Herudover er fysisk aktivitet, tidsstyring, planlægnings- og prioriteringsredskaber vigtige til forebyggelse af stress i hverdagen.

”Det er ikke en skam at få stress, men det er en skam ikke at gøre noget ved det

Modtag min gratis guide til at komme ud af mellemtilfredsheden

Tilmeld dig mit nyhedsbrev ved at udfylde dit navn og din e-mail og modtag efterfølgende min guide med de første steps til at komme ud af mellemtilfredsheden med livet.